Nyttig Information
Henvisning til Kirurgisk Klinik Q i Taastrup
Vi har brug for henvisning fra en læge senest ved første besøg.
Som udgangspunkt kan vi ikke hjælpe med fremskaffelse af henvisninger fra egen læge, dvs. patienten selv (eller fuldmagtshaver herfor) skal kontakte egen læge for at bede om henvisning til en kirurg.
Hvornår har man ret til gratis tolkebistand i et behandlingsforløb?
Hvis vi vurderer at tolkning er krævet for et godt forløb, så vil vi bestille en tolk. Hvis man har boet her i mindre end 2 år, så er man berettiget til en gratis tolkebistand. Hvis man har været her mere end 2 år, er man ikke berettiget til en gratis tolk, med mindre egen læge vurderer det er nødvendigt og angiver det i henvisningen. Hvis egen læge ikke mener det er nødvendigt, men vi alligevel kan se at der er en dårlig forståelse for hvad vi skal og hvad patienten skal, så vil vi blive nødt til at få fat i en tolk hvor patienten selv må betale for det.
Vi har en del medarbejdere som taler forskellige sprog.
Svar på undersøgelser
Såfremt der tages væv fra, til mikroskopi/analyse informeres du herom under proceduren.
Efter ca 14-21 dage sendes svaret både til den email* du har registreret hos os, samt til din egen læge. Har du ikke hørt fra os, bedes du sende e-besked via patientportalen og informere os herom.
NB* email skal aktiveres i patientportalen som nemmest gøres i Minlæge appen med MitID før du kan modtage svar. (OBS: Husk at tænde for notifikationerne)
Er aktiveringsmailen blevet væk kan du kontakte vores sekretær for, at få tilsendt nyt link.
E-konsultationer sendes også på udvalgte lukkedage inkl. weekender og helligdage.
Hvis du ikke har MitID sendes svar til din egen læge og du opringes 1 gang når svar foreligger. Har du ikke mulighed for at snakke med os når vi ringer, bedes du kontakte egen læge for at få svar.
Desværre er det nødvendigt at indføre dette tiltag da vi ellers ikke kan holde vores ventetider nede.
Beskeder fra klinikken
(Opdateres løbende)
Parkering på eget ansvar - Hvis man skal parkere sin bil så kan man stille gps'en efter Dalbergstrøget nr 9, så kommer man til en port og videre igennem den til en stor P plads hvor der er 3 timers gratis parkering ved korrekt indstillet p skive
Generelt om ventetider: Vi gør meget for at give dig tid indenfor 10 hverdage, blandt andet med tider fra kl. 7.
Der kan være ekstra ventetid på biopsisvar & bookingsamtaler, især i disse perioder:
Lukkedage i 2026
Kirurgisk Klinik Q holder lukket på alle helligdage samt disse dage:
Påsken: 30. marts – 6. april
Kr. Himmelfartsdag: 14. maj (samt 15. maj)
Pinsen: 24. – 25. maj
Efterårsferie uge 42
Jul & Nytår: 24. december – 1. januar 2027
Ved akut behov for lægehjælp henvises til Lægevagten på tlf. 1818 eller 112.
Telefonsvarer kan benyttes, der ringes tilbage hurtigst muligt.
OBS: Ved udeblivelse eller aflysning mindre end 24 hverdagstimer før aftalt tid opkræves gebyr: 250 kr. ved konsultation og 500 kr. ved undersøgelse/behandling.